Mystiske russiske kunder fra lyssky selskaber i fjerne skattely, samarbejdspartnere i udemokratiske stater med terrorbevægelser eller udbredt korruption, og hundredtusindvis af advarsler om hvidvask og terrorfinansiering, der bevidst blev ignoreret.

Det er bagtæppet for en særlig retssag, der begynder mandag i Københavns Byret. 

For første gang nogensinde skal en bank stå foran en dommer og forsvare sig i en sag om mulige brud på hvidvaskreglerne. 

Der er tale om storbanken Nordea, som i 2016 blev politianmeldt af Finanstilsynet. 

På sine besøg i bankens danske afdeling i 2015 og 2016 fandt tilsynet så grove brud på hvidvaskloven, at tilsynet ikke så anden udvej end at melde banken til politiet. 

I ni år har Bagmandspolitiet, senere NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet), efterforsket storbanken, og nu skal en dommer tage stilling til, hvorvidt banken i sin tid brød hvidvaskreglerne. 

Nordea nægter sig skyldig:

»Vi mener ikke, at der er sket noget strafbart. Selvom vi gjorde meget for at styrke vores systemer og processer, så kunne de set med nutidens øjne have været bedre for ti år siden. Men at noget kunne have været bedre, er ikke det samme som, at det er strafbart,« udtaler chefjurist i Nordea i Danmark, Anders Holkmann Olsen. 

Nordea har dog siden 2019 afsat 700 millioner kroner til at dække en eventuel bøde for brud på reglerne. 

Og i sommeren sidste år indgik Nordea forlig med den amerikanske myndighed New York State Department of Financial Services i en sag om tilstrækkeligheden af bankens program for forebyggelse af hvidvask fra 2008 til 2019.

Banken accepterede en bøde på 35 millioner dollar, knap 234 millioner kroner.

Stridighed ender i retten 

Det er første gang nogensinde, at en bank som institution skal stå skoleret over for en dommer i en sag om brud på hvidvaskloven – og det gør sagen særligt interessant, mener Kalle Johannes Rose, lektor ved CBS og ekspert i hvidvasklovgivning. 

»For første gang nogensinde får vi en dommers ord for, hvordan man skal fortolke hvidvasklovgivning.«

I tidligere sager – som for eksempel Danske Banks historiske hvidvasksag i Estland – har banker indgået forlig med de danske myndigheder. 

I 2022 accepterede Danske Bank således en samlet bøde fra de amerikanske og danske myndigheder på 15,3 milliarder kroner for hvidvasksagen i Estland. 

Bøden til NSK alene beløb sig til samlet 4,749 milliarder kroner.

Senest accepterede Jyske Bank i december 2024 en bøde på knap 24 millioner kroner for ikke at leve op til hvidvaskloven mellem marts 2010 og september 2021.

Men Nordea og NSK har været dybt uenige om sagen, og derfor er denne sag nu endt i retten.

»Vi har i alle årene samarbejdet konstruktivt med myndighederne for at finde en fælles løsning. Men når man hverken kan blive enige om, hvad der faktuelt er sket, og om man kan bruge lovgivning med tilbagevirkende kraft, så er vi desværre her, hvor vi nu må have rettens afgørelse,« lyder det fra bankens chefjurist.

Særligt hæfter Nordea sig ved, at Finanstilsynet i 2012 efter et besøg hos banken vurderede, at Nordeas transaktionsovervågning var »tilfredsstillende«. Men i 2016 valgte Finanstilsynet at politianmelde Nordea for grove brud på hvidvaskreglerne. 

Det undrer man sig over i Nordea, fordi der ikke var indført nye regler i mellemtiden, og banken samtidigt havde forbedret sin overvågning.

Men ifølge Kalle Johannes Rose fra CBS kan Nordea ikke nødvendigvis konkludere sådan.

»Kunder, der ikke blev anset for risikable i 2012, kan sagtens være blevet anset for risikable i 2016, selvom lovgivningen ikke har ændret sig. Jo mere risikabel en kunde er, jo bedre overvågning af kunden, skal en bank have,« siger han. 

Uenig om bødestørrelse

Parterne er desuden uenige om, hvorvidt Nordea kan straffes med udgangspunkt i transaktionsprincippet, hvor en bødestraf lyder på 25 procent af transaktionsmængden. 

Nordeas sag dækker ifølge NSK over transaktioner for 26 milliarder kroner. Med udgangspunkt i transaktionsprincippet risikerer Nordea derfor en bøde på 6,5 milliarder kroner. 

»I Danmark har vi et princip om, at man ikke kan bruge lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det må selvfølgelig også gælde i denne sag,« udtaler Anders Holkmann Olsen.

Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, vurderer, at NSK har grundlag for at nedlægge påstand om en bøde på netop 6,5 milliarder kroner. 

Selvom de strafferetlige regler om hvidvask er blevet ændret både i 2013, og i 2017 og 2018, blev der ikke ændret på princippet for bødeudmålinger, konstaterer professoren. 

Ved lovgivningen i 2017 blev det forudsat, at et bøde som udgangspunkt fastsættes til 25 procent af transaktionsbeløbet. 

»Alt andet lige har det styrket NSKs grundlag for at nedlægge påstand om en bødestraf på 25 procent af transaktionsbeløbet, at der nu er kommet flere afgørelser til, hvor bødestørrelsen er blevet beregnet i overensstemmelse med de forudsætninger, som kom til udtryk i forarbejderne til de gældende regler,« udtaler Jørn Vestergaard. 

Politiet enig med Finanstilsynet

Nordea er tiltalt for at have overtrådt hvidvaskreglerne mellem 2012 og 2015. Banken er tiltalt i fem forhold.

Det drejer sig blandt andet om, at banken ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt mistænkelige transaktioner og underrettet myndighederne om dem for specifikt 25 »østkunder« i sin International Branch på Vesterbro. 

Ifølge NSK gennemførte banken over 17.000 transaktioner for disse kunder mellem marts 2012 og juli 2016 svarende til i alt 24,9 milliarder kroner. 

Netop den berygtede International Branch er en del af kernen i Nordea-sagen. Frem til sommeren 2014 havde Nordea en filial på Vesterbrogade med udenlandske, særligt russiske, kunder, der umiddelbart ingen tilknytning til Danmark havde. 

Afdelingen kom i offentlighedens søgelys, da Finans i 2018 første gang afdækkede, hvordan kunderne brugte International Branch som bankforbindelse for selskaber i kendte skattely. 

Nordea har også tidligere erkendt, at banken historisk kan være blevet misbrugt til hvidvask. 

NSK mener derudover, at Nordea i Danmark har optaget og opretholdt kundeforhold til en række udenlandske selskaber uden at have haft ordentligt kendskab til selskaberne, og hvor selskabernes penge kom fra. 

Politiets syn på sagen adskiller sig derfor ikke synderligt fra Finanstilsynets. 

Berlingske kunne sidste år på baggrund af fortroligt materiale afsløre, hvad Finanstilsynet fandt på sine inspektioner hos storbankens danske afdeling i 2015 og 2016. 

Problemerne var så mange, så konkrete og så alvorlige, at det ifølge Finanstilsynet var »åbenlyst«, at Nordea Danmark i »en årrække kan være blevet misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering«, fremgik det af materialet.

Et udpluk af tilsynets fund i 2015 og 2016:

• Nordeas kontrol af bankens mest risikable kunder var »helt utilstrækkelig« og »foruroligende«. 
• Nordeas generelle overvågning af kundernes konti var »helt utilstrækkelig«. Det kom særligt til udtryk i forholdet til valutavekslingsbureauerne, som ikke var udsat for systematisk overvågning. 
• På grund af »ressourcemangler« i bankens overvågningsafdeling kunne banken ikke reagere på advarsler om mistænkelige transaktioner. Dette resulterede i, at banken »i årevis« havde lukket transaktionsalarmer, uden at de var blevet undersøgt og om nødvendigt politianmeldt. 
• Nordea havde ikke styr på sit samarbejde med andre banker verden over, de såkaldte korrespondentbanker. Nordeas kontroller var ifølge tilsynet »åbenlyst utilstrækkelige«. Banken havde eksempelvis i 2015 korrespondentbanker i højrisikable afrikanske stater som Sudan og Sydsudan, der enten var plaget af udbredt korruption, intern uro eller terrorbevægelser.

Masselukningen af alarmer om mistænkelige transaktioner og Nordeas manglende kontrol med korrespondentbanker er også en del af de forhold, Nordea er tiltalt for. 

Der er planlagt 60 retsmøder i sagen mod Nordea, og dommen ventes afsagt i efteråret 2026. 

Kære læser, velkommen til fredagens Business-update fra Berlingskes erhvervsredaktion.

Dagens absolut største nyhed fra vores hjørne af samfundet er ubetinget fratrædelsen af Novo Nordisks topchef gennem otte år, Lars Fruergaard Jørgensen, efter svigtende resultater og dramatiske fald i aktiekursen.

Intet mindre end en decideret bombe i toppen af internationalt erhvervsliv, som du kan læse om her på Berlingske.

Og lad os ellers give os i kast med resten af eftermiddagsoverflyvningen.

God læselyst!

#1 – »Himmelråbende arrogante« ATP får kritik for mørklægning

En række udvalgte medarbejdere i ATP, danskernes tvungne pensionskasse, har en særlig mulighed for at investere deres egne penge side om side med en række særlige fonde i ATP.

På den baggrund har medarbejderne allerede fået udbetalt 240 millioner kroner i bonusser – og kan potentielt komme op og tjene 700 millioner kroner.

Det har Frihedsbrevet for nylig kunnet beskrive.

Nu kan mediet så yderligere afdække, at ATP oveni skal betale som minimum 15 procent af udbetalingerne i såkaldt lønsumsafgift til Skat.

Men ATP vil ikke fortælle, hvor mange penge alle danskernes pensionskasse har brugt på netop det.

Det får Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti til at komme med kritik, hvor erhvervsordføreren fra sidstnævnte parti, Peter Kofod, kalder ATP »himmelråbende arrogante«.

ATPs investeringsdirektør, Mikkel Svenstrup, udtaler, at offentliggørelsen af betalingen til Skat vil »skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige«.

#2 – Stille fremgang i Danish Crown efter krise

Det går den rigtige vej i ellers kriseramte Danish Crown, der har måttet fyre flere hundrede ansatte i en omfattende spareplan efter store fald i prisen på grise.

Det skriver erhvervsmediet Finans på baggrund af en meddelelse om udviklingen i første halvdel af den andelsejede slagterikoncerns regnskabsår 2024/2025.

For selvom omsætningen falder, stiger driftsindtjeningen med over to procent sammenlignet med sidste år.

I september tiltrådte Niels Duedahl som administrerende direktør i Danish Crown og iværksatte en omfattende »genopretningsplan«.

Han understreger, at der stadig er langt igen i den henseende.

»Det er helt centralt, at vi har fået skabt overblik og taget kontrol over virksomheden, men vi har stadig fokus på genopretning af indtjeningen, og vi er langtfra i mål, når det gælder vores konkurrencekraft på noteringen,« lyder det fra Niels Duedahl i en kommentar ifølge Finans.

Noteringen er den afregningspris på grise, som de danske landmænd og ejere leverer til Danish Crown.

#3 – F35-fly sløjfer længe planlagt vindmøllepark

I Haderslev Kommune i Sønderjylland skulle en ny vindmøllepark levere strøm nok til at dække elforbruget for 60 procent af husstandene i kommunen.

Det har været planen gennem 13 år.

Men nu må projektet vige for Forsvaret.

Det skriver Børsen.

Siden 2020 har energiudvikleren Momentum Energy Group ellers været udvikler på projektet og kastet fem millioner kroner efter det.

Men Forsvarets nyindkøbte F35-fly skal have hjemme på den nærliggende Flyvestation Skrydstrup, og det betyder, at vindmølleparken Kastrup-Tiset Enge vil ligge midt i flyenes flyvekorridor.

Derfor må vindmøllerne ikke være mere end 80 meter høje – og det gør altså Momentum Energy Groups planer umulige at udføre.

»Det kan ikke lade sig gøre med de begrænsninger, der er blevet indført,« siger topchef Rasmus Sielemann Christensen, der ærgrer sig over først at have fået besked sent i processen.

Tre skarpe fra Berlingske Business:

A: Analytiker: »Hvis jeg var den næste Novo-chef, ville jeg frygte at blive fyret meget hurtigt«

På eftermiddagens konferencekald mellem Novo-investorerne og bestyrelsesformand Helge Lund var forvirringen total. En enkelt analytiker mente ligefrem, at det var svært at genkende Novo-bestyrelsens handleiver.

Læs artiklen her.

B: Politikere afviser at svare på centrale spørgsmål – brugte milliarder på at spænde ben for udskældt kapitalfond, der nu køber kritisk telenet

Mens der skulle bruges milliarder af skattekroner på at forhindre en omstridt kapitalfond i at overtage Københavns Lufthavn, har politikere øjensynlig skabt et paradoks.

For selvsamme kapitalfond køber nu TDC og får dermed kontrol over kritisk infrastruktur. Præcis det scenario var regeringens argument for statens lufthavnskøb.

Læs artiklen her.

C: Kønskvoter i erhvervslivet: Nina Smith advarer mod gyldne skørter og symbolpolitik

Det er ikke kun en kvindekamp at få ligestilling i toppen af erhvervslivet. Derfor ærgrer økonom Nina Smith sig over nyt studie. Kønskvoter i bestyrelser er nærmere »tyrkertro« og »symbolpolitik« og har ikke bragt et forandret arbejdsmarked med sig.

Læs artiklen her.

God weekend!

En bøde til det kinesiske, sociale medie TikTok er rykket nærmere, efter at EUs konkurrencemyndigheder foreløbig har slået fast, at TikTok har overtrådt EUs annonceregler.

TikTok har ikke leveret et bibliotek med annoncer, som gør det muligt på ordentlig vis at granske onlineannonceringen.

Det er et år siden, at Europa-Kommissionen i februar 2024 indledte en dybdegående undersøgelse af TikTok, som risikerer en bøde på seks procent af sin globale omsætning på et år.

I 2024 trådte forordning om digitale tjenester (DSA) i kraft i EU. Den kræver, at store onlineplatforme vedligeholder et offentligt tilgængeligt og søgbart annoncebibliotek, så man er i stand til at udpege falske indslag, misinformationskampagner og koordineret manipulation, særligt op til valg. Man skal i biblioteket kunne se detaljerede oplysninger om annonceindhold, hvilke brugere det målrettes mod, og hvem der har betalt for annonceringen.

Ifølge EUs nye teknologikommissær, Henna Virkkunen, har TikTok ikke leveret disse oplysninger.

Milliardbøde tidligere på måneden

En særlig undersøgelse af TikToks angiveligt manglende kontrol forud for det kaotiske præsidentvalg i Rumænien blev sat i gang af EU i december og pågår fortsat. Første runde af valget blev annulleret, men på søndag, den 18. maj, skal de rumænske vælgere igen til stemmeurnerne, og der er ligeledes valg i Polen og Portugal.

TikTok siger i en kommentar, at selskabet er »uenig i nogle af kommissionens udlægninger«, men at man støtter de mål, som forordningen om digitale tjenester går efter.

TikTok ejes af ByteDance, der har base i Beijing.

TikTok fik tidligere i maj en bøde på 530 millioner euro (3,95 milliarder kroner) af det irske datatilsyn, som fører tilsyn på vegne af hele EU. Bøden faldt, fordi TikTok sender brugerdata til Kina.

Det var den tredjestørste bøde, som det irske datatilsyn til dato har givet, og TikTok har anket beslutningen.

Meta/Facebook har tidligere fået en bøde på 1,2 milliarder euro, internetgiganten Amazon en på 746 millioner euro.

TikTok selv fik også en bøde i 2023 på 345 millioner euro for sin behandling af persondata om børn og unge.

En yderst opsigtsvækkende nyhed ramte fredag eftermiddag den absolutte top i dansk erhvervsliv, da Novo Nordisk valgte at skille sig af med sin mangeårige topchef, Lars Fruergaard Jørgensen. 

Bag beslutningen ligger der tilsyneladende en magtkamp. 

Det står klart, at ønsket om at fyre Lars Fruergaard Jørgensen kom fra medicinalselskabets magtfulde ejer, Novo Nordisk Fonden. 

Men ønsket mødte ikke ubetinget opbakning fra Lars Fruergaard Jørgensens egen bestyrelse, fortæller han.

»Jeg har altid følt opbakning fra min egen bestyrelse.«

Tror du, at Novo Nordisk A/S var kommet frem til den her konklusion, hvis ikke Novo Nordisk Fonden havde ønsket din afgang?

»En bestyrelse kigger jo altid på, om der skal skiftes ud i direktionen, men det var ikke Novo Nordisk A/S’ bestyrelses holdning, at det skulle ske nu,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Forgænger har hovedrolle

Beslutningen om at fyre Lars Fruergaard Jørgensen bliver ikke mindre interessant, når man ser på den person, som sidder for bordenden hos Novo Nordisk Fonden:

Her er Lars Rebien formand. 

Han var selv topchef i Novo Nordisk 2000 til 2016, hvor han blev afløst af netop Lars Fruergaard Jørgensen.

Berlingske har spurgt Lars Fruergaard Jørgensen, om det er hans indtryk, at Lars Rebien har ført den kniv, der betyder, at han nu ikke længere skal være topchef.

»Det er jo Novo Nordisk Fonden med ham som formand, der har rettet henvendelse til Novo Nordisks bestyrelse om det her direktørskifte. Men præcis hvem, der har besluttet hvad, det har jeg ikke været tæt på.«

Du har arbejdet tæt sammen med Lars Rebien Sørensen i mange år. Er du skuffet over hans ageren i den her sag?

»Det har jeg ikke nogen kommentar til. Jeg har respekt for Lars Rebiens faglighed, og vi har et professionelt forhold.«

Man kan jo godt tænke: Hvorfor skal Novo Nordisk A/S overhovedet have en bestyrelse, når Novo Nordisk Fonden bare kan beslutte, at direktøren skal træde tilbage?

»Bestyrelsen i Novo Nordisk skal jo repræsentere alle aktionærer og beslutte, hvad der er rigtigt for virksomheden i den her situation. Det har bestyrelsen diskuteret med mig, og jeg er enig i, at det rigtige er, at jeg træder ned.«

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Lars Rebien til udtalelserne. 

Fra gulvet til topchef

Den afgående topchef Lars Fruergaard Jørgensen har arbejdet i Novo Nordisk siden 1991, hvor han var 24 år gammel. 

Han startede »på gulvet« og endte som øverste direktør igennem otte år. 

Så er det skuffelsen over fyringen eller stoltheden over karrieren, som fylder hos ham?

»Jeg er ikke skuffet. Der er ingen skuffelse eller nag overhovedet. Jeg er utrolig afklaret. Samtidig er jeg enormt glad og stolt over, at jeg har udlevet et meningsfyldt og succesfyldt arbejdsliv i Novo Nordisk. Det vil jeg til enhver tid glædes over,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Er du ligefrem lidt lettet over at stoppe?

»Nej, det vil jeg egentlig ikke sige. Jeg er vokset ind i rollen, og den er blevet en stor del af mig. Men jeg kunne godt bruge tid på nogle andre ting, og det ser jeg frem til.«

Den kommende tid skal han fortsætte i rollen som topchef, mens Novo Nordisk finder hans afløser. Og herefter står Lars Fruergaard Jørgensen fri i en alder som 58-årig. 

Han har dog ikke helt besluttet, om karrieren er slut her.

»Jeg har været her hele mit arbejdsliv og har været utrolig privilegeret over at være med på hele den her vækstrejse. På den korte bane skal jeg støtte overdragelsesperiode, og så skal jeg bruge noget tid på at tænke over, hvad jeg gerne vil. Men der er ikke mange virksomheder, der måler sig med Novo Nordisk, så jeg tænker ikke, at det er oplagt at finde noget, der er lige så spændende som det job, jeg har haft nu.«

»Men jeg kan ikke udelukke noget,« siger han.

Verdens største elbilproducent går efter at lægge sit europæiske hovedsæde i Ungarn.

Det siger topchef og bestyrelsesformand Wang Chuanfu fra BYD under et besøg i den ungarske hovedstad, Budapest, hvor han er mødtes med premierminister Viktor Orbán.

Her skal der både være salg og eftersalg, afprøvning og udvikling af europæiske udgaver af BYDs biler, og selskabet forventer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det vil skabe 2.000 job.

Siden april 2016 har BYD drevet fabrik i byen Komárom i det nordvestlige Ungarn. Her samles elektriske busser. Koncernen er i færd med at opføre fabrik nummer to i landet, denne gang til produktion af elbiler.

BYD overhalede i 2024 amerikanske Tesla som verdens største elbilproducent.

De kinesiske elbilproducenter forsøger at få fat i europæiske bilkunder på et tidspunkt, hvor markedet for elbiler igen vokser stort i Europa, samtidig med at Teslas salg er ude på en rutsjetur nedad som følge af Tesla-topchef og -storejer Elon Musks politiske samarbejde med USAs præsident, Donald Trump.

I Europa voksede salget i april i år med 35 procent sammenholdt med samme periode for et år siden. I alt fik 0,3 millioner elbiler i april i år en ny ejer.

BYD har sat sig som mål at levere 5,5 millioner elbiler i 2025. BYD har lige nu en markedsandel på 15 procent i Kina, der er verdens største bilmarked.

I Danmark ligger BYD langt nede på listen over foretrukne bilmærker, når der skal købes ny bil. I januar-april har BYD solgt i alt 751 elbiler i Danmark, svarende til 1,4 procent af det samlede nybilsalg. Det rækker til en 19.-plads blandt bilmærkerne, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

Det var først til allersidst, at spørgsmålene fra analytikerne begyndte at få en brysk klang.

Novo Nordisks norske bestyrelsesformand Helge Lund stillede sig her til eftermiddag til rådighed for investorerne på et kort konferencekald.

Her adresserede han de dramatiske ændringer i Novos ledelse, der blev offentliggjort tidligere fredag eftermiddag: Lars Fruergaard Jørgensen stopper som direktør, mens Lars Rebien Sørensen indtræder i bestyrelsen.

Men ikke alle analytikerne var lige begejstrede for temperamentet i Novo-bestyrelsens reaktioner på den seneste tids store aktiefald.

Seamus Fernandez, der er Senior Managing Director hos Guggenheim Securities, fik det sidste spørgsmål i spørgerunden, og oven på en halv time, hvor Helge Lund havde holdt sig trofast til ganske korte svar, formulerede han sin bekymring således:

»Hvis jeg var den næste potentielle Novo-direktør, ville jeg være meget nervøs over at tage imod jobbet. Hvis aktierne faldt yderligere 30 procent, ville jeg frygte, at jeg kunne miste mit arbejde relativt hurtigt.«

Fernandez holdt en lille pause og fortsatte:

»Jeg vil bare gerne forstå, hvad der foregår her, for det er en lille smule forvirrende. Som om, man reagerer lidt kraftigere på et ønske fra en enkelt aktiepost (Novo Fonden, der sidder på 27 procent af aktierne, red.) end man historisk har forventet af Novo.«

Svaret fra Lund lød som et ekko af det, han havde gentaget igen og igen:

»Baseret på den udvikling, vi har talt om tidligere – udfordringer i markedet og aktiefald – samt ønsket fra Novo Fonden, har bestyrelsen konkluderet, at ændringerne er i firmaets bedste interesse. Der er intet andet bag det.«

Han holdt sig dog ikke til manuskriptet hele vejen igennem, Helge Lund. Undervejs sneg en lille ændring sig ind.

I starten formulerede han, at ændringen i ledelsen byggede på et »wish«, et ønske, fra Novo Fonden.

Nu var der pludselig tale om et »request«, en anmodning, fra fonden, hvor Lars Rebien Sørensen er formand.

Du kan læse mere om magtkampen mellem Lars Rebien Sørensen og Lars Fruergaard Jørgensen her. 

»Det er et brag, at Lars Fruergaard Jørgensen pludselig stopper som topchef i Novo Nordisk. Nyheden kommer som lyn fra en klar himmel.«

Sådan siger Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, efter at der fredag eftermiddag sprang en bombe i den danske erhvervsverden.

Medicinalgiganten Novo Nordisks 58-årige topchef siden 2017, Lars Fruergaard Sørensen, stopper efter »gensidig aftale«.

»Meddelelsen fra Novo Nordisk er et klart signal om, at Lars Fruergaard er blevet fyret i lyset af ikke mindst kollapset i aktiekursen. Det vil gøre ondt på aktiemarkederne, at der ikke står en afløser klar, for Novo Nordisk plejer at have styr på arvefølgen,« siger Thomas Bernt.

Et indre magtopgør

Han ser det som udtryk for et forsøg på at styrke tilliden til selskabet, der har hovedkontor i Bagsværd ved København, at den tidligere topchef Lars Rebien Sørensen, som Lars Fruergaard Jørgensen afløste, straks træder ind som observator i Novo Nordisks bestyrelse.

Rebien Sørensen er i dag formand for Novo Nordisk-Fonden, der ejer størstedelen af medicinalgiganten.

»Det er så planen, at Lars Rebien på 71 år skal udnævnes til selskabets bestyrelse ved næste generalforsamling. Den finte peger i virkeligheden på et indre magtopgør i Novo Nordisk frem for et fredeligt generationsskifte,« vurderer Thomas Bernt Henriksen.

Han ser det som et forsøg på at gyde olie på vandene, at Novo Nordisk lader Lars Fruergaard blive siddende, mens en afløser findes.

»Lars Fruergaard vil have nul autoritet i virksomheden, særligt ikke når Lars Rebien Sørensen pludselig får comeback i bestyrelsen. Man kunne lige så vel have udpeget en midlertidig topchef, mens man leder efter en afløser. Desværre udstiller nyheden fredag, at Lars Rebien ikke har haft en oplagt afløser, ligesom der var på plads i eksempelvis DSV og Salling, da der skulle ny topchef dér,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Novo Nordisk har fredag eftermiddag bragt en opsigtsvækkende meddelelse til fondsbørsen. 

Medicinalselskabets topchef siden 2017, Lars Fruergaard Jørgensen, stopper efter det, der kaldes »gensidig aftale«. 

Det sker efter en længere periode med svigtende resultater og en støt faldende aktiekurs. 

»Novo Nordisk har været på en markant vækstrejse og transformation under Lars Fruergaard Jørgensen. Igennem hans otte år som ceo er Novo Nordisks salg, overskud og aktiekurs næsten tredoblet,« indleder Novo Nordisk sin meddelelse.

»Novo Nordisk har en klar strategi, en stærk produktlinje og et fremragende lederskab. Beslutningen om ændringer er imidlertid taget i lyset af nylige markedsudfordringer og udviklingen i selskabets aktiekurs siden midten af 2024,« skriver Novo og tilføjer, at jagten på topchefens afløser er sat i gang. 

Videre fremgår det, at det er bestyrelsen i den magtfulde Novo Nordisk Fonden, der reelt kontrollerer Novo Nordisk, som har igangsat en dialog med medicinalselskabets bestyrelse om udskiftning på direktørposten. 

»Under hensyntagen til de seneste udfordringer på markedet, faldet i aktiekursen og Novo Nordisk Fondens ønske, er Novo Nordisks bestyrelse og Lars Fruergaard Jørgensen i fællesskab nået frem til, at det er i selskabets og aktionærernes bedste interesse at igangsætte en proces for udskiftning af administrerende direktør,« står der i meddelelsen.

Novo Nordisks topchef fra 2000 til 2016, Lars Rebien Sørensen, er formand for Novo Nordisk Fonden, og han indtræder øjeblikkeligt som såkaldt »observatør« i Novo Nordisks bestyrelse.

»Et privilegium«

I mellemtiden vil Lars Fruergaard Jørgensen – som fik sit første job i Novo Nordisk tilbage i 1991 – fortsætte som topchef for at gøre overgangen til en ny ledelse så smertefri som mulig. 

»At være Novo Nordisks administrerende direktør de sidste otte år har været et privilegium, og noget jeg vil tænke tilbage på med glæde. Jeg er stolt af de resultater, jeg har været med til at skabe sammen med mit ledelsesteam, bestyrelsen og de titusindvis af medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre livet bedre for mennesker med alvorlige kroniske sygdomme. I den kommende tid vil jeg have fuld fokus på at skabe det bedste fundament for min afløser,« udtaler Lars Fruergaard Jørgensen.

Formand Helge Lund udtaler:

»På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Lars Fruergaard Jørgensen for hans enestående bidrag til Novo Nordisks succes i hans mange år som administrerende direktør. Han er højt respekteret både i og udenfor Novo Nordisk for sit lederskab, værdier og vision for virksomheden og medicinalindustrien som helhed. I løbet af hans otte år som administrerende direktør er Novo Nordisks salg, overskud og aktiekurs næsten tredoblet. Det kan han være meget stolt af.«

Novo Nordisk-aktien stod til en pæn stigning på 2,5 procent, indtil nyheden kom ud. Siden er aktien faldet med over fem procentpoint og er nu tre procent i minus for dagen.

Det seneste år har været katastrofalt for Novo Nordisk-aktien, der er faldet med næsten 60 procent.

»En overraskelse«

Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank med særligt fokus på Novo Nordisk, kalder nyheden »en overraskelse«. 

»Det kommer som en overraskelse, at Lars Fruergaard stopper. Det kommer også som en overraskelse, at man til trods for de udfordringer Novo Nordisk står i, og den kursudvikling vi har set, vælger at skille sig af med Lars Fruergaard,« siger han.

For som det fremgår af meddelelsen, er det netop resultaterne, som er begrundelsen for Fruergaards exit.

»Det afspejler, at man ikke er tilfreds med den udvikling, man står i nu, med nogle af de udfordringer, der eksempelvis er på det amerikanske marked og kursudviklingen.«

Søren Løntoft Hansen peger på, at Fruergaards afsked skal ses i lyset af de udfordringer, som Novo Nordisk står over for.

»Man kan selvfølgelig spekulere i, om udfordringerne for Novo Nordisk er lidt større, end der bliver indikeret,« siger Søren Løntoft Hansen.

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, er mindre overrasket over den store nyhed. 

»Det kommer ikke bag på mig, at det sker. Men det gør alligevel et indtryk,« siger han.

Allerede på Novos generalforsamling i februar lagde Per Hansen mærke til en særlig vending fra selskabets bestyrelsesformand, Helge Lund.

»Her sagde bestyrelsesformanden meget klart, at nu skal der altså leveres. Og for mig var det ligesom et tegn på, at nu tikker uret for Fruergaard. Det plejer altså at betyde, at topchefen er en ‘dead man walking’,« fortæller han. 

Fra optur til historisk nedtur

Novo Nordisk har på blot et års tid med Fruergaard i spidsen gennemgået en historisk optur, der blev til en historisk nedtur.

Kort før udgangen af juni 2024 ramte Novo Nordisk den magiske kurs 1.000 efter nyheden om nye milliardinvesteringer i USA og lanceringen af medicinalkæmpens vægttabsmiddel Wegovy i Kina. Markedsværdien rundede svimlende 4.500 milliarder kroner. Novo Nordisk var med afstand Europas mest værdifulde selskab.

Men benovelsen holdt ikke længe.

Nedturen begyndte kort efter med et floppet forsøg for et lægemiddel mod for højt blodtryk og nyresygdom – og en nedskrivning på knap seks milliarder kroner. Flere konkurrenter gjorde sideløbende indhug i Novo Nordisks kerneforretning. Særligt anført af amerikanske Eli Lilly, ærkerivalen, der lancerede sit eget vægttabsmiddel Zepbound.

Derefter fulgte en opjustering i et kvartalsregnskab, der var mindre, end investorerne havde sat næsen op efter. Da dagen var omme, var Novo-aktien næsten 20 procent mindre værd end på højdepunktet i slutningen af juni.

Og fredag den 20. december blev Novo Nordisk så ramt af det største kursfald i mere end 20 år på knap 21 procent. Det skete, da selskabet offentliggjorde skuffende fase 3-forsøg med Cagrisema, der har været udråbt som en mulig afløser for Wegovy, når den populære vægttabsmedicin løber af patent om nogle år.

Kort opsummeret har det siden da været sparsomt med gode nyheder, der for alvor kunne rette op på tingene for Novo Nordisk – og for Lars Fruergaard Jørgensen.

»Vi fortsætter i de spor, der er lagt. Vi kører videre med de strategier, der er lagt. Vi fortsætter med at investere i selskabet. Og selskabet bliver drevet fra Teglholmen, ikke Australien – det er et vigtigt budskab«.

Det fastslår Susanne Juhl, nyvalgt bestyrelsesformand for ejerselskabet bag Danmarks største telekoncern, TDCs to selskaber Nuuday og TDC Net, over for Berlingske.

Det er nu en uge siden, at det blev meldt ud, at den omstridte australske kapitalfond Macquarie køber de tre medejere af TDC siden 2018 – pensionskasserne ATP, PKA og PFA – ud for et ukendt beløb, hvis ellers myndighederne godkender handelen.

Macquarie har på grund af sit australske ophav og ofte aggressive fremfærd for at skaffe et afkast fået tilnavnet »vampyrkænguruen«, og kun få betvivler, at kapitalfondens opkøb af TDC skal skaffe penge på bordet.

»Selvfølgelig er det forståeligt med den store interesse. Men virkeligheden er ret kedelig, og for os er det rimeligt meget business as usual. Ændringen i ejerskabet får ingen betydning for kunderne. En af de nuværende ejere overtager det fulde ejerskab med forbehold for myndighedernes godkendelse, og ejeren kender virksomhederne og koncernen rigtig godt, hvilket er en fordel. Det klare signal fra Macquarie er, at man fortsætter de strategier, som er lagt af det tidligere ejerskab. Det henholder jeg mig til,« siger Susanne Juhl.

Ikke afvikling men udvikling

Hun har siddet i bestyrelsen for TDC Net siden 2023, men blev i april i år bestyrelsesformand for hele koncernen, da det blev besluttet, at de strategiske beslutninger i de juridisk adskilte Nuuday (med YouSee, Telmore, Hiper, TDC Erhverv og Relatel) og TDC Net (med fastnet, mobilnet, kabel-tv-net og fibernet) fremover træffes af en fælles bestyrelse.

»Vi har to selskaber, som vi fortsætter med at have. De kører videre efter de strategier og planer, der er lagt, og dem har Macquarie sagt, at de forpligter sig på. Infrastrukturen passer vi virkelig godt på og bliver ved med at udvikle. Arbejdet med sikkerhed fortsætter vi med at gøre bedre i tæt samarbejde med myndighederne, og vi følger alle regler og forskrifter. Det ændres der ikke ved. Det ligger også uendeligt langt fra ejerne, for det foregår dybt nede i selskaberne selv,« siger Susanne Juhl.

Der har været mange spekulationer om den pris, Macquarie køber pensionskasserne ud af TDC for. Macquarie var gennem flere år medejer af Københavns Lufthavne, som staten i december 2024 hastebesluttede at købe for 32 milliarder kroner, af frygt for et opkøb fra den australske kapitalfond.

»Prisen aner jeg ikke noget om. Det er et spørgsmål mellem ejerne,« fastslår bestyrelsesformanden.

Hun har ingen kommentarer til, om hun kendte til overtagelsesplanerne, da hun sagde ja til at blive bestyrelsesformand. Spørgsmålet finder hun »irrelevant«.

TDC-koncernen har en stor gæld på mere end 60 milliarder kroner, og især Nuuday har givet solide underskud på næsten en halv milliard de seneste to år?

»Vi kan ikke trylle gælden væk, uanset ejerskabet. Vi investerer rigtigt mange penge på udbygning af fibernet og digitalisering af virksomheden og på at hjælpe kunderne til at blive digitaliseret. 

Det er en af grundene til, at vi har den gæld, vi har. Men vi fortsætter de betydelige investeringer og går fortsat efter at nå ud med fibernettet til én million husstande i 2030. Der er ingen ændringer, hvilket jeg ser som en stærk melding. 

Selvfølgelig vil vi gerne have endnu flere kunder og tjene endnu flere penge, men vi har snuden i sporet. Fokus er at gøre det så godt, vi kan. Det er utroligt vigtigt for mig at sige, at de strategier, der er lagt, er udviklings- og investeringsstrategier. Nogle vil gerne have det til at lyde som en afvikling. Det er det ikke, det er udvikling. Det har været vigtigt for mig, da jeg valgte at påtage mig opgaven,« siger Susanne Juhl.

Så det ændrer ikke på noget, hvis det godkendes, at der fremover kun er én ejer af TDC?

»Nej.«

Vil TDC kunne noget med én ejer, som man ikke kunne med fire?

»Det vidner om et stabilt ejerskab, at Macquarie har været inde i syv år og nu tager det fulde ejerskab. Vi har haft gode ejere i den periode, hvor jeg har deltaget. Nu fortsætter Macquarie, hvilket vidner om stabilitet, og det er vi tilfredse med.«

Udenlandsk ejer skal godkendes efter ny lov

Det har været en offentlig hemmelighed, at ejerne uden held har forsøgt at sælge Nuuday-selskaberne i nogen tid. Teleanalytiker John Strand, som i flere årtier har fulgt den danske televerden tæt, vurderede forleden over for Berlingske, at Macquarie vil splitte TDC-koncernen ad og sælge mobilnet og -forretning til 3, kabel-tv- og fibernet samt tv- og bredbåndskunderne her til Fibia, der ejes af energikoncernen Andel, og erhvervskundeforretningen til Global Connect.

Det er TDC-koncernen selv, der skal anmelde en overtagelse eller en fusion til den rigtige myndighed.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke modtaget en sådan anmeldelse, som i givet fald vil fremgå af den fusionsliste, som styrelsen har på sin hjemmeside.

Det er Erhvervsstyrelsen, der skal se på overtagelsen, når der er tale om kritisk infrastruktur. Dermed skal overtagelsen gennem den relativt nye investeringsscreeningslov, som blev indført for at udvide kontrollen med udenlandske selskabers køb af virksomheder i Danmark.

TDCs netværk i Danmark anses som kritisk infrastruktur, men også konkurrenternes kritiske infrastruktur har udenlandske ejere eller medejere.

 Det gælder energikæmpen Norlys, der har fransk-hollandske medejere af sit fibernet, som er Danmarks største, samt Global Connect (som håndterer omkring halvdelen af datatrafikken i Danmark), Bornfiber (som har fibernet på Bornholm) og Cibicom (det tidligere Teracom, som ejer radio-/tv-sendenettet i Danmark).

De senest offentliggjorte regnskabstal fra Nuuday er fra årsskiftet. Her havde Nuudays selskaber tilsammen 3,9 millioner kunder fordelt på 3.331.000 aktive mobilabonnementer (inklusive sim-kort sat i udstyr), 203.000 fastnetkunder, 845.000 tv-kunder og 967.000 bredbåndskunder (med kabel-tv- eller fibernetforbindelse). Flere kunder har flere forskellige typer abonnementer.

TDC Net rådede ved årsskiftet over 4.378 mobilmaster- og antenner samt 19.750 kilometer fibernet, som lige nu kan nå ud til 778.000 husstande.