Sagen vedrører værdiansættelse af et aktiv. I udkast til skønstema havde rekvirenten indført en sagsfremstilling og havde protesteret mod et af Skattestyrelsens spørgsmål. Det fremgår af Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn" vedrørende rubrik 8, "Den overordnede ramme for syn og skøn", at rekvirenten kort skal beskrive, hvad dette syn og skøn drejer sig om. På baggrund af ordlyden til rubrik 8 i Domstolsstyrelsens vejledning, protesterede Skattestyrelsen mod rekvirentens sagsfremstilling i skønstemaets rubrik 8 og fastholdt sit spørgsmål.

Retten fandt, at i henhold til Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn" vedrørende rubrik 8, at det ikke er meningen med rubrikken at denne skal gengive forløbet i sagen som parterne ofte er uenige om. En sådan gengivelse hører til i et processkrift og såfremt forløbet eller heraf har betydning for syn og skønnet, må det afspejle sig i spørgsmålene til skønsmanden.

Sagsfremstillingen skulle derfor udgå af rubrik 8 og et nyt skønstema i overensstemmelse hermed skulle indleveres.

I forhold til rekvirentens protest mod et af Skattestyrelsens spørgsmål fandt retten underhenvisning til forarbejderne til retsplejelovens kapitel 19, at der ikke var grundlag for at afvise Skattestyrelsens spørgsmål.

Spørger har boet i Danmark siden 2017 og har siden da været fuldt skattepligtig til Danmark. Ved Spørgers mors død i [dato] overgik trustkapitalen til [X2-trust], hvor kapitalen blev opdelt i to lige store andele - en til Spørger og en til Spørgers bror. Såvel Spørger som Spørgers bror havde ret til at få hver deres respektive andel af trustkapitalen udbetalt. Spørger blev trustee for Spørgers andel af trusten, mens Spørgers bror blev trustee for Spørgers brors andel af trusten. Det var oplyst, at Spørgers bror i forbindelse med moderens død i [dato] trak sig ud af trusten i forbindelse med, at han fik sin andel udbetalt, og at Spørger således var eneste tilbageværende trustee, hvorefter Spørger ejede 100 % af trusten.

Spørger ønskede at få bekræftet, at formuen fra [X-trust] ikke er skattepligtig indkomst, men arv modtaget fra Spørgers mor, idet det var Spørgers opfattelse at trusten skulle anses som en transparent enhed.

Skatterådet bekræftede, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter det oplyste havde eget tax identity i USA og dermed var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten beskattes som et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skatterådet bekræftede således, at den i henhold til lov nr. 1723 af 27. december 2018 indførte justering af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, fandt anvendelse for trusten, idet trusten ved dens fortsatte eksistens omfattes af lovændringen. Trusten blev således i udgangspunktet anset for transparent, men beskatningen skulle konkret ske som om, at den pågældende trust var et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Spørgers aktiver og passiver i trusten skulle anses for afstået samme dag, som de overgik til beskatning efter fondsbeskatningsloven. Efter trustens overgang til beskatning efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle Spørger beskattes af udlodninger fra trusten. Spørger skulle derfor i henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, medregne 80 % af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Spørgerne påtænkte at gennemføre en kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S. Kapitalforhøjelsen indebar, at H3 ApS og H4 ApS hver overdrog nominelt xx kr. aktier i H2 A/S til H1 A/S mod at de hver ville blive vederlagt med nominelt xx kr. B-aktier i H1 A/S.

H1 A/S var ejet af A. H3 ApS var ejet af B. H4 ApS var ejet af C. A var far til B og C.

Den påtænkte kapitalforhøjelse udgjorde således en overdragelse af aktier mellem et selskab, der var ejet af A, der var far til B og C, og selskaber, der var ejet af B og C. Såfremt værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S ikke blev fastsat korrekt, ville bytteforholdet indebære, at der ville ske en indirekte formueoverførsel mellem A og As børn B og C.

Spørgerne havde med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H1 A/S til xx, og med fradrag af forlods udbytteret på xx kr., en værdi af aktierne i H1 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr. 

Spørgerne havde endvidere med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H2 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr.

Baseret på disse værdiansættelser ønskede spørgerne bekræftet, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for spørgerne.

Eftersom at der var tale om en transaktion mellem selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der var omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kunne vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a, havde spørgerne ved gennemførelse af den påtænkte kapitalforhøjelse ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet var derfor, at værdiansættelsen af aktierne skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af kapitalforhøjelsen.

Det fremgik dog af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke var udelukket, at spørgerne ved den påtænkte kapitalforhøjelse kunne finde værdien af aktierne i de to selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Koncernen H2 A/S bestod alene af selskaber, der ejede investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi og som ikke havde anden erhvervsmæssig drift. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H2 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode, idet det blev lagt til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene.

Spørgerne havde opgjort den skematiske værdiansættelse af koncernen H1 A/S til xx kr. (før forlods udbytteret). Værdien af selskaber med investeringsejendomme og værdipapirer, holdingselskabers egne aktiver og likviderede selskaber udgjorde i alt xx kr. svarende til ca. 66 procent af den samlede opgjorte værdi.

Den skematiske værdi af selskaber med anden erhvervsmæssig drift var opgjort til xx. Heraf udgjorde driftsselskabet H5 A/S xx kr. Dette selskab beskæftigede sig med drift vedrørende softwareudviklingsteam og IT specialister. Værdien af 3 selskaber med drift af salgsvirksomhed var opgjort til xx kr.

På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H1 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Der var ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det blev lagt til grund, at 66 procent af koncernens midler bestod af aktiver, herunder investerings-ejendomme og værdipapirer, der var medtaget i årsrapporten til en værdi, der svarede til handelsværdien af de anførte aktiver. Endvidere var der lagt vægt på, at den drift, der fandt sted i de fire driftsselskaber ikke umiddelbart gav anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kunne anvendes til at skønne over virksomhedens værdi i de pågældende selskaber. Herudover fremgik det tillige af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at den skematiske metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering forventes at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien.

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse af dels de to koncerner henholdsvis H1 A/S og H2 A/S samt dels de enkelte selskaber, der indgik i de to koncerner, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for Spørgerne, idet det dog i sagens natur blev forudsat, at kapitalforhøjelsen fandt sted senest den 31. december 2025.

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af aktierne i et datterselskab til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond uden at ansøgerne ville blive udbyttebeskattet.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i ansøgernes ideelle interesse og ikke i ansøgernes personlige eller økonomiske interesse, hvormed Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af aktierne i et datterselskab til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, til ansøgerne, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Spørger havde stillet en række spørgsmål i anledning af, at konsulentvirksomheden fremover ønskedes drevet som et andelsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet kunne anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod at selskabet kunne være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4. Begrundelsen var, at vedtægterne ikke opfyldte kravet om, at udlodning skulle ske i forhold til den stedfundne omsætning med medlemmerne. Som følge heraf kunne selskabet ikke umiddelbart anses for formuebeskattet.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at selskabet var rette indkomstmodtager og omkostningsbærer i forhold til medlemmerne. Der blev imidlertid ikke taget stilling til, om andelshaverne kunne anses som selvstændigt erhvervsdrivende, idet dette forudsætter en konkret vurdering af det enkelte medlems forhold. Skatterådet bekræftede samtidig, at spørgsmålet om rette indkomstmodtager/omkostningsbærer ikke har betydning for, om selskabet er formuebeskattet eller beskattes som et almindeligt selskab.

Motorstyrelsen ændrer praksis for tilbagebetaling af eksportgodtgørelsesgebyr i forhold til, hvornår der foreligger "særlige omstændigheder", der kan begrunde tilbagebetaling af gebyret.

Motorstyrelsen ændrer praksis på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af den 12. november 2024. Afgørelsen er offentliggjort som SKM2025.15.LSR.

Landsskatteretten fandt, at det ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed, der kan begrunde tilbagebetaling af gebyr, at et selskab tilbagekaldte sin anmodning om eksportgodtgørelse samme dag, som Motorstyrelsen anmodede om dokumentation for ejerskab og udførsel af køretøjet. Det forhold, at Motorstyrelsen på dette tidspunkt endnu ikke havde taget sagsbehandlingsskridt i forhold til værdifastsættelse af køretøjet, kunne heller ikke i kombination hermed udgøre en sådan særlig omstændighed, der kunne begrunde tilbagebetaling af gebyret.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at gebyret vedrørte hele eksportgodtgørelsesordningen og ikke kun værdifastsættelse af køretøjet, idet der var forløbet ca. to måneder fra selskabets anmodning om eksportgodtgørelse til tilbagekaldelsen heraf, og at tilbagekaldelsen skete som reaktion på Motorstyrelsens anmodning om dokumentation for ejerskab og udførsel.

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse i den konkrete sag, men Motorstyrelsen har på baggrund af Landsskatterettens afgørelse konstateret, at hidtidig praksis for tilbagebetaling af gebyret ikke i alle tilfælde har været i overensstemmelse med afgørelsen. Det skyldes, at der i nogle sager er sket tilbagebetaling af gebyret, selvom der ikke har været tale om "særlige omstændigheder".

Motorstyrelsen skærper praksis, hvorefter der fremover alene vil kunne ske tilbagebetaling af gebyret, hvis det efter en konkret vurdering vurderes, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en tilbagebetaling.

Styresignalet har virkning fra den 5. januar 2026.

Anmodningen drejede sig om, hvorvidt der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af to pulverblandinger som supplement til kakaoprodukter.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af de to pulverblandinger. Efter en konkret vurdering af produkternes indhold, smag og visuelle fremtræden var produkterne ikke omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Produkterne var heller ikke omfattet af chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 9, idet produkterne ikke blev anset for at være en efterligning eller erstatningsvare for de under nr. 1-7 nævnte varer efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres.

Spørgsmål 2 og 5 blev ikke anset for at være omfattet af de situationer, hvor der kunne gives et bindende svar. Spørgsmålene blev derfor afvist, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1-3.

Spørgsmål 3 og 4 bortfaldt, idet spørgsmål 1 blev besvaret bekræftende.

Toldtariffen anvendes ved ind- og udførsel af varer og er grundlag for såvel toldbehandlingen som indsamlingen af oplysninger til udenrigshandelsstatistikken, herunder Intrastat.

A omdannede i 2018 sin tandlægeklinik til Klinik-A ApS med afsæt i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Da virksomhedsomdannelsen ikke opfyldte alle lovens betingelser, blev omdannelsen anset for et skattepligtigt salg, hvilket udløste en forhøjelse af A’s personlige indkomst.

For at skaffe likviditet til betaling af restskatten fra denne forhøjelse påtænkte A at overdrage aktiviteten i selskabet til et nystiftet selskab og derefter likvidere det nuværende selskab. Dette ville udløse aktieavancebeskatning, hvorefter A ville anvende nettoprovenuet til at betale restskatten.

Det ønskedes derfor bekræftet, at Klinik-A ApS’ aktiviteter kunne fastsættes til xx kr. ved overdragelsen til det nystiftede selskab. Det ønskedes desuden bekræftet, at den beskrevne transaktion og efterfølgende likvidation af Klinik-A ApS ikke var omfattet af ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede begge spørgsmål.

Afgørelsen er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Restanceinddrivelsesmyndighedens praksis for eftergivelse af gæld til det offentlige justeres, så betydelig gæld til private ikke er til hinder for eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Ved styresignalet SKM2025.456.SKTST ændrede Skattestyrelsen praksis som følge af EU-Domstolens dom af 26. oktober 2017 i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited. Det blev fremover en betingelse for momsfritagelse i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, at aktiviteten indeholdt et vist fysisk element, hvorfor tankesport ikke længere kunne omfattes af momsfritagelsen.

SKM2025.456.SKTST havde virkning fra 1. januar 2026. Det nye styresignal ændrer virkningstidspunktet for SKM2025.456.SKTST til 1. januar 2027.

T var som forhold 1-7 tiltalt for skattesvig ved for indkomstårene 2014-2020 via Tast Selv at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen. T angav for hvert af årene, at han oppebar et underskud fra udenlandsk virksomhed, selvom det rettelig var overskud af virksomhed, ligesom T oplyste for høje renteudgifter i den udenlandske virksomhed.

T havde herved unddraget i alt 1.524.457,98 kr. i skat i alt.

T forklarede, at det var ham, der havde lavet Tast Selv indberetningerne.

Byretten fandt, at de opgørelser, der var udarbejdet af selskabets revisor med oplysninger om hver enkelt kommanditists andel i overskud/underskud og renteindtægter/renteudgifter, var så let forståelige, at det ikke kunne bero på fejl, at T havde indberettet andre tal. Dette bestyrkedes af, at T fortsatte med forkerte indberetninger, efter at told- og skatteforvaltningen i 2016 havde henledt hans opmærksomhed på fejlene.

Retten fandt derfor, at T havde haft forsæt til at afgive forkerte oplysninger til told- og skatteforvaltningen, ligesom han havde haft viden om, at de forkerte oplysninger, hvis ikke told- og skatteforvaltningen havde opdaget det, ville medføre, at han kunne komme til at betale mindre i skat, end han var forpligtet til.

T idømtes 1 års fængsel, hvoraf 9 måneder blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, samt en tillægsbøde på 1.500.000 kr.

Byrettens dom blev anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse i forhold 7, idet told- og skatteforvaltningen den 1. maj 2025 havde genoptaget og nedsat T’s skatteansættelse for indkomståret 2020, og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Landsretten fandt T skyldig i forhold 1-6, men frifandt efter anklagemyndighedens påstand i forhold 7.

Straffen ændredes til 9 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste. Tillægsbøden nedsattes til 1.190.000 kr.

Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt på forholdets karakter, størrelsen af det unddragne beløb, at T var hidtil ustraffet samt sagsbehandlingstiden.

Spørger er en bridgeklub, som er registreret som en folkeoplysende forening. Spørgers formål er at samle interesserede bridgespillere til regelmæssige spilleaftener, hvor medlemmerne gennem træning, undervisning og tuneringsspil kan udvikle deres færdigheder og samtidig fremme kendskabet til og interessen for bridge.

Skatterådet bekræfter, at Spørgers indtægter fra kontingenter og turneringsgebyrer kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, idet bridgespillet henset til dets udøvelse, historie og de traditioner, det indgår i i Danmark, må anses for at optage en plads i Danmarks kulturelle arv.

Skatterådet godkendte, at pensionsudbetalingsalderen for piloter og kabinepersonale ansat i det anmodende selskab kunne nedsættes til 55 år.

Afhængig af pensionsordningernes type, kunne Skatterådet godkende nedsat pensionsudbetalingsalder efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr. 4 og § 12, stk. 1, nr. 3.

Dispensationen blev givet med den begrundelse, at de nævnte medarbejdere blev udsat for arbejdsbetingede belastninger, som kunne begrunde en nedsat pensionsudbetalingsalder. Herudover blev der lagt vægt på, at en række andre kommercielle luftfartsselskaber havde fået godkendt nedsat pensionsudbetalingsalderen for flyvende personale.

Spørger ejede og udlejede en minkfarm til A Mink K/S. Spørger havde søgt om erstatning/kompensation til følgeerhverv ved permanent nedlukning af minkrelateret virksomhed (udlejning af minkfarm).

Det var Skatterådets opfattelse, at erstatningen til følgevirksomheden skulle henføres til de erstattede aktiver i følgevirksomheden (bygninger og driftsmidler) og beskattes på samme måde som en salgssum for disse aktiver.

Spørger ejede endvidere 23,75% af A Mink K/S, der havde lejet Spørgers minkfarm og havde drevet virksomhed med minkavl. A Mink K/S havde søgt om nedlukningserstatning til minkavlere.

Som følge af det skattemæssige transparensprincip skulle Spørger medregne 23,75% af kommanditselskabets erstatningsbeløb som en salgssum for aktiverne i denne virksomhed (avlsbesætning, skattefrit indkomstgrundlag eller skattemæssig goodwill).

Efter Skatterådets opfattelse ændrede transparensprincippet ikke ved, at erstatningsbeløbene for de to virksomheder var ydet for aktiverne i de to virksomheder, og derfor skulle beskattes som salgssummer for de to virksomheders aktiver.

Spørger og A Mink K/S påtænkte at søge om sambehandling af deres ansøgninger om nedlukningserstatning. Reglerne om sambehandling indebar, at A Mink K/S kunne søge om nedlukningserstatning til begge virksomheder, og at det i givet fald var A Mink K/S, der ville få erstatningsbeløbet udbetalt. Det ville herefter være et anliggende mellem Spørger og A Mink K/S, hvordan erstatningsbeløbet skulle fordeles.

Det var Skatterådets opfattelse, at sambehandlingen ikke ændrede ved, at hver af parterne skulle beskattes af deres andel af erstatningssummen, og at hver parts erstatningsbeløb skulle beskattes på samme måde som det, erstatningsbeløbet trådte i stedet for. Den omstændighed, at Spørger både ejede selve minkfarmen og 23,75% af A K/S ændrede ikke herved.

Skatterådet bekræftede derfor, at Spørges skattefrie del af nedlukningserstatningen vedrørende ejerandelen i A Mink K/S ville være upåvirket af Spørgers ejerskab af selve minkfarmen.

Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2026.

Sagen vedrører værdiansættelse af en af rekvirenten erhvervet Ejerlejlighed fra rekvirentens helejede selskab. I rekvirentens udkast til skønstema blev anvendt en formulering indeholdende ordet "imidlertid", som efter Skattestyrelsens opfattelse måtte anses som forsøg på utilbørlig påvirkning af skønsmanden. På et telefonisk retsmøde tilkendegav retten, at brugen af ordet "imidlertid" kunne udgøre en utilbørlig påvirkning af skønsmanden og ikke ville blive tilladt.

Etter skønsmandens indgivelse af skønserklæringen blev det konstateret, at skønsmanden havde besvaret en version af skønstemaet indeholdende formuleringen, hvori ordet "imidlertid" indgik. Skattestyrelsen gjorde gældende, at en skønsmand har til opgave at levere en uafhængig og faglig neutral udtalelse til retten, og når skønsmanden har baseret sin konklusion på en sådan formulering, i direkte modstrid med rettens tilkendegivelse, er der risiko for at skønsmanden er blevet udsat for utilbørlig påvirkning, hvilket kompromitterer hele skønserklæringens troværdighed. Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at den indgivne skønserklæring skulle erklæres ugyldig og uanvendelig i sagen, at Dansk Ejendomsmæglerforening skulle anmodes om at foreslå en ny skønsmand, samt at skønsforretningen skulle gå om.

Med henvisning til, at skønstemaets punkt 8 - den overordnede ramme for syn og skøn - indeholder en central beskrivelse af det ønskede syn og skøn, besluttede retten, at anvendelsen af ordet "imidlertid" i punkt 8 kunne have udgjort en utilbørlig påvirkning af skønsmanden, hvorfor skønserklæringen blev erklæret ugyldig og uanvendelig i sagen.